Udskriv denne side

Børn og Unge gruppe

Kære Diabetesbarn & familie

Favrskov lokalforeningen har et ønske om, at skabe et netværk mellem T1 børnefamilier (0-18 år), samt lave nogle arrangementer for familierne i Favrskov. Medlemskabet af børne og unge gruppen er gratis, men kræver et medlemskab i Diabetesforening.

Netværk til børnefamilier med T1 barn/børn
Vi laver 3-4 arrangementer om året rettet mod børnene, i 2017 har vi været i Søndergaards Have i Skræ, Skandinavisk Dyrepark i Kolind og lavet snobrød ved Spejderhytten i Hammel. Der kommer også arrangementer for de voksne, men det er primært børnene det drejer sig om. Netværket kunne være en slags ”T1 café”, som mødes hvert kvartal og hvor børnene bliver underholdt og forældrene kan snakke. Inden for netværket kan man snakke problemstillinger med kommunen, dagligdagens udfordringer der hjemme, på skolen/dagtilbuddet og bland vennerne.

Vi har oprettet en lukket Facebook gruppe med navn: Favrskov T1 børn og unge
I er velkommen til at anmode om medlemskab. Arrangementerne findes også på favrskov.diabetes.dk

Hvad laver vi ellers i Favrskov Lokalforening?
Du kan deltage i forskellige aktiviteter i lokalforeningen. Vi arrangerer oplæg med sundhedsfagligt indhold, andre aktiviteter og sundhedscaféer i samarbejde med andre patientforeninger i Favrskov, samt en årlig generalforsamling. Vi annoncerer arrangementerne på hjemmesiden www.diabetes.dk under kalender, hvor du finder den regionale kalender.

Oplysninger om lokalforeningen og arrangementerne finder du også på vores lokale hjemmeside  favrskov.diabetes.dk eller på Facebook: Diabetesforeningen - Favrskov Lokalforening

Børne og unge gruppe, kontakt:
Mia Ahtolinna tlf. 40 85 49 88 / muumi@live.dk
Ronnie Thuun tlf. 30 88 36 09 / ronnie.thuun@gmail.dk

Tilbage til forsiden